onsdag den 26. januar 2011

Samfundsbrikker


Samfundets brikker bliver rokeret af politikerne.

Indtægt, udgift, skat til os og lettelser til dem, pensioner, førtidspension, og alle de blokke og kasser vi nu passer ned i.
Vi rokeres rundt så vi burde være mere rundtossede end vi egentlig er.
Vi har hele tiden haft en pakke, der lappede godt ind over hinanden, dem der ikke kunne få førtidspension, kunne gå på efterløn el. pension osv.. Det har sådan set passet godt sammen og overlappet godt, ingen kom i væsentlig klemme, uden der var en redning.

Førtidspension, efterløn, pension. Tre ting der giver den ”der er færdig på arbejdsmarkedet” livet tilbage i en kort række år.

Nu da der er tale om at fjerne efterlønnen, trækker man kasserne fra hinanden, så der ingen overlapning vil være. En der måske bliver arbejdsløs, får (hvis de er i arbejdsløshedskasse) understøttelse i en tid. Herefter får de vel kontanthjælp, til de kan gå på pension?

Hvis man antager at en person på 58 år bliver arbejdsløs, har han 9 år til han skal på pension.
De første to får han arbejdsløshedskasse understøttelse, herefter går han over til kontanthjælp, hvis han ikke kan få arbejde. Hvor han før kunne hoppe ind i efterlønnen, og så herfra videre til pensionen – Danmarks gave til aldrende danskere der er færdige på arbejdsmarkedet.

Tror de virkelig selv, at arbejdspladserne der stadig rationaliserer og effektiviserer ved at skære ned på personale og derved får større udbytte med færre ansatte, vil lade de tilbageblevne være de ældste, ( herlig ønsketænkning) eller bare tilnærmelsesvis en blanding – nej... de ville vælge de mest effektive, de hurtige, eller måske lidt presset mellemklassen af alder, ikke en 58 årig, selv om der skulle være 9 gode år i ham/hende endnu. Ni gode år er for lidt at bygge på, for let at overskue for en 'effektiviseringsekspert'.

Efterlønnen blev før brugt til aftrædelsesbræt for dem der ikke kunne få førtidspension på grund af nedslidning og andre skavanker der ikke kan give pension, så det fungerede faktisk godt.

Det fungerede faktisk godt, hvad skal vi nu gøre hvis det lykkes for dem at lave det om, noget der er så godt, og noget der har taget årtier at opnå! Det må virkelig ikke lykkes, det giver bagslag for hele Danmark, men værst for dem der kommer efter den siddende regering – folk husker sjældent ord, men oftere handling og hvad dermed følger – og følgerne her kan være ufatteligt mange, og flere år efter kommer virkningerne, men da er regeringen og dens ord glemt af de mange, og den regering der sidder medens eftervirkningerne kommer – må tage skylden, som vi så ofte har set!

Bliver vi dog aldrig klogere!!

fredag den 21. januar 2011

Lidt korn

Der er så meget at tale eller skrive om - så hvorfor skriver man ikke!?

Verden er a´lave, hedder det sådan, nå men det er også ligemeget, I ved hvad jeg mener!

Regeringen vil afskaffe efterlønnen!
Hvad gør de så de mennesker der virkelig arbejder med kroppen så som: astfald arbejdere, skraldemænd (selv om de har fået det lidt bedre), murere, tømrer, der er SÅ mange så de ikke kan nævnes her. Ydermere skal deres tempo være i top, og der står mange og venter på deres job, hvis de slapper af.

Ham der den gamle mand, vi husker da vi var 30, skulle ham kunne arbejde til han kunne få pension... nej vel! Det er meget få der med hårdt korporligt arbejde kan arbejde til de skal have pension!
Og hvordan skal de kunne forvalte det, hvis de ville lave særordninger, de ordninger der er nu har de jo også svært ved at køre!

Regeringen giver de meget rige skattelettelser - ja det er da forståeligt, nu er regeringstiden jo også snart slut, så gælder det om at hive i land hvad de kan få ned i foret inden....

Hvorfor er vi ikke på barrikaderne - fordi de har forstået at strø 'lidt korn' til de sultne høns, og lige når man er lidt mæt er der vel ingen grund til at skræppe op i hønsegården!

Vi er alt for naive i Danmark, men det skyldes jo nok, at vores ambitioner ikke går højere end de gør, hvilket egentlig fortæller, at vi er nogle gode mennesker der ikke råber og skriger såsnart andre også har eller får det godt, men vores retfærdigheds sans fortæller os at det er forkert, men mere bliver det ikke til lige nu og her, højst nogle bragende udtalelser på arbejdspladsen, hvorefter vi pligtskyldigt vender os og arbejder videre.
Sådan er de fleste danskere, når bare lige de får lidt korn...