mandag den 29. november 2010

Kulde og mørke!

Vi hygger os - vinduerne er oplyste og skinner ud i natten.


 Det er snart Jul, i dag er det første søndag i advent.  I alle butikker og strøg er der pyntet op, børnene glæder sig og forretningerne bugner af gaver i alle prisklasser, og fødevarer leveres over disk og køres på transportbånd hen til kassedame el. mand der forpustet vender og drejer varerne for at få det til at bippe så bonen kommer til at stemme med hele indkøbevognen der er fyldt til bristepunktet.

Sjap og vand fylder hele synsfeltet på gulvet, der har været mange mennesker igennem kasserne i dag, selv om det er søndag.

Desværre har jeg ikke glædet mig så meget i år som alle de andre år. Jeg tænker konstant på de hjemløse og de meget fattige. Jo der er virkelig flere "hjemløse" end folk tror!
Men der hvor vi færdes ser vi dem jo ikke. I Danmark har vi da ingen hjemløse, siger folk, men det har vi, og vi har mange fattige.
Det er dyrt at være fattig, for fattige mennesker spiser dårlig kost, der er lig med flere sygdomme, betaling til medicin, og mange mange flere ting der bider sig selv i halen. Det er koldt her i norden om vinteren, og det er meget dyrt at få varmen, men det tænker vi ikke på, alt går bare automatisk. Hvad glæder de fattige, i hvert fald ikke den iPod el. lækre mobil vi andre kan gå hen og købe "bare for at føle glæde". Jeg tænker også på de mennesker der hjælper de fattige og de hjemløse, de er værd at hylde og sætte pris på.
De fattige el. hjemløse kunne have været dig el. mig, der skal slet ikke så meget til som folk tror før det kan gå grueligt galt, selv for mennesker der ikke drikker eller spiller deres penge op.

Du kan ikke få lejlighed hvis du ikke har arbejde, men du kan heller ikke få arbejde hvis du ikke har bolig!! Hvad gør politikerne for de hjemløse danskere! Hvad gør de for de fattige danskere, hvad gør de for... Sidder lige og undrer mig, jeg har aldrig set nogle hjemløse indvandrere, endsige hørt om nogen, nå det er da godt vi sørger for dem! Her virker integrationen da i det mindste! Men jeg kan bare ikke glæde mig som jeg plejer, når jeg ved de er derude i mørket og kulden, den tanke kan ikke slippe mig.

fredag den 12. november 2010

Fredag

Sorte skyer, regn, jeg dasker lidt rundt og gider ikke rigtig tage fat på at lægge det vaskede tøj sammen.
Tænder for radioen. Der er noget med bogmessen - lytter og lægger uden jeg bemærker det tøjet sammen.
Sådan, jeg glæder mig til Sara Blædels nye bog kommer til december - håber den kommer som lydbog, det er skønt at 'læse' medens man laver noget, så er det ligesom mere legalt ha ha!





Aftenen byder på Vild med dans, det skal nok blive hyggeligt, Søren har købt lidt is,
så hygge hygge hejsa!

onsdag den 10. november 2010

Stokroser

Stokroser... jeg smagte lidt på ordet.

Jeg havde læst Winnies indlæg i forum d. 2 november.

Vi var flytte på landet inde fra Østerbro. Nu skulle der ske noget.

Det er virkelig altid sjovt når københavnere flytter på landet, der sker virkelig ting og sager. Huset var ikke stort, men alt er bedre end en mørk lejlighed på Østerbro. Haven var jo et paradis imod stenbroen, hvad kunne man ønske sig mere. Men der stod og var en masse urkudt der skulle luges væk.
 En kattekilling hørte der også til billedet af 'at bo på landet', så sådan en blev også hentet, den kom til at hedde Musti og det VAR verdens bedste kat.
En hund skulle vi også have, det blev en Collie, uden tanke for hvilken race og hvilke evner, sådan var det bare. At få 'sit eget' var noget af en verdensbegivenhed, og ikke en sjæl kan vippe en af pinden.
Uvant med landbrugets love og regler, smed Tina sig ned i naboens kornmark uden for huset, medens hele ansigtet strålede som solen, Annika havde som det første fundet noget man kunne gøre sig beskidt i, nemlig den store bunke af grus for enden af 'Værkstedet'.

Nå, jeg startede på alt det ukrudt, men først skulle jeg lige lave et vandhul, det blev mindre end en meter i diameter, for dybt til at fugle kunne bade i det for lille til fisk men hvad, et vandhul var det da! Hmm...

Nå ja... ukrudtet, ja det var så højt, at det skulle tages med le. Ukrudtet rundt om huset tog jeg mig af, jeg hev og sled, men var meget energisk og følte denne dybe tilfredshed ved det dejlige udslidende arbejde. Ungerne var i bedste formåen, ved at skabe deres egen lille verden af en have hver, samt en hule nede i trekanten ' i spidsen af haven'
Vores nabo kom forbi og smilede til mig, "du arbejder nok flittigt!" ja, sagde jeg, medens jeg tørrede mig over panden og fik jord i hovedet af den store ukrudtsdusk jeg netop havde hevet op. Vi vil så gerne have Stokroser omkring huset, især her foran og ned langs den side, sagde jeg medens jeg pegede så ukrudtsdusken sendte små kaskader af jord i den pegede retning.
Naboen smilede..."Hvorfor stå du så og hiver  dem op"???
Jeg må altså lige fortælle dem der ikke ved det, og så alle de københavnere med brosten i hjertet, at Stokroser inden de sender deres såkaldte stok med roser på i vejret, ABSOLUT IKKE LIGNER STOKROSER. Ha ha ha... suk, det må da være den ultimative københavner historie.

lørdag den 6. november 2010

Fik desværre ikke svaret på "Ugens debat" Tag Danmark alvorligt!

Spørgsmålet var: Hvad der skulle prioriteres højest: Venteliste el. fattigdom! (På FaceBook)

Fattigdommen  - Er resultatet af rigdom. Overflod af mad, kilometer lang kø i Bilka med overfed mad i vognen. Resultatet er folkesygdomme som dårligt blodomløb og andre skavanker, blodpropper mm. Ja det er hårdt, har selv haft en, men det er resultatet af overflod når det ikke bliver fordelt ordentligt. Tænk at vi har fattige her i Danmark, endnu mere svinsk er, at vi har "hjemløse" jo vi har virkeligt hjemløse 'danskere'.
Fattigdommen - ja hvordan er den opstået, via højere skatter?, eller arbejdsløshed?, politik?, manglende uddannelse?,  el. manglende uddannelsessteder? Jeg mener det er et næsten uudtømmeligt spørgsmål.
Men at alle de nævnte ting har forbindelse med og griber ind i hinanden kan man vel ikke være i tvivl om.
Hvad kom først - ægget eller hønen,
Almen velfærd el. fattigdom?

Hver især har de forskellige indlæg/kommentarer ret.

Vi mener at ventelisterne på hospitalerne skal prioteres højt, ja de skal så, men "ikke" på bekostning af fattigdom.
Hvis det sker, bliver fattigdom og ulighed/retfærdighed større.
Og slet ikke på bekostning af hjemløse 'danskere'.

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt!!

tirsdag den 2. november 2010

Flotte farver


Dette billede er et af mine yndlingsbilleder, det er ikke taget i år, men skoven ser sådan ud igen.
Selv vores lille træ ude i forhaven har overgået sig selv med de mest fantastiske farver.
Naturen er forunderlig

Aftenhygge

Nu har efteråret rigtig fat. Farverne er utroligt skønne.
Man får de flotteste billeder med de efterårsfarver.

Men men, jeg kan nu bedst lide foråret der går mod milde dage og dejlige oplevelser.
I dag har jeg så tændt et bloklys, og sat det hen i vinduet (uden gardiner), det hygger så utroligt ud mod den mørke aften udenfor.

I stuen breder der sig en duft af porrer i fars, selv om jeg har tændt udsugerne, nå men det er nu også meget hyggeligt, især når man er sulten, og det er jeg.