Stokroser

Stokroser... jeg smagte lidt på ordet.

Jeg havde læst Winnies indlæg i forum d. 2 november.

Vi var flytte på landet inde fra Østerbro. Nu skulle der ske noget.

Det er virkelig altid sjovt når københavnere flytter på landet, der sker virkelig ting og sager. Huset var ikke stort, men alt er bedre end en mørk lejlighed på Østerbro. Haven var jo et paradis imod stenbroen, hvad kunne man ønske sig mere. Men der stod og var en masse urkudt der skulle luges væk.
 En kattekilling hørte der også til billedet af 'at bo på landet', så sådan en blev også hentet, den kom til at hedde Musti og det VAR verdens bedste kat.
En hund skulle vi også have, det blev en Collie, uden tanke for hvilken race og hvilke evner, sådan var det bare. At få 'sit eget' var noget af en verdensbegivenhed, og ikke en sjæl kan vippe en af pinden.
Uvant med landbrugets love og regler, smed Tina sig ned i naboens kornmark uden for huset, medens hele ansigtet strålede som solen, Annika havde som det første fundet noget man kunne gøre sig beskidt i, nemlig den store bunke af grus for enden af 'Værkstedet'.

Nå, jeg startede på alt det ukrudt, men først skulle jeg lige lave et vandhul, det blev mindre end en meter i diameter, for dybt til at fugle kunne bade i det for lille til fisk men hvad, et vandhul var det da! Hmm...

Nå ja... ukrudtet, ja det var så højt, at det skulle tages med le. Ukrudtet rundt om huset tog jeg mig af, jeg hev og sled, men var meget energisk og følte denne dybe tilfredshed ved det dejlige udslidende arbejde. Ungerne var i bedste formåen, ved at skabe deres egen lille verden af en have hver, samt en hule nede i trekanten ' i spidsen af haven'
Vores nabo kom forbi og smilede til mig, "du arbejder nok flittigt!" ja, sagde jeg, medens jeg tørrede mig over panden og fik jord i hovedet af den store ukrudtsdusk jeg netop havde hevet op. Vi vil så gerne have Stokroser omkring huset, især her foran og ned langs den side, sagde jeg medens jeg pegede så ukrudtsdusken sendte små kaskader af jord i den pegede retning.
Naboen smilede..."Hvorfor stå du så og hiver  dem op"???
Jeg må altså lige fortælle dem der ikke ved det, og så alle de københavnere med brosten i hjertet, at Stokroser inden de sender deres såkaldte stok med roser på i vejret, ABSOLUT IKKE LIGNER STOKROSER. Ha ha ha... suk, det må da være den ultimative københavner historie.